Veteranportalen er stedet, hvor alle “non profit” spillere/aktører på veteranområdet kan få synliggjort deres arrangementer. Målet er, at veteraner her vil kunne se alle arrangementer, der er mulighed for at deltage i. Et meget ambitiøst mål, som kræver deltagelse af alle som udbyder arrangementer. Veteranportalen vil ikke søge rundt på hjemmesider, Facebook eller andre platforme for at finde arrangementer. Det er op til den enkelte udbyder at tilmelde sit arrangement. Det vil ikke være muligt at lave tilmelding til arrangementer på Veteranportalens hjemmeside.

Hvordan får du lagt dit/jeres arrangement op på Veteranportalen?

Du får lagt dit/jeres arrangement op på Veteranportalen ved selv at indtaste det. Du finder formularen til tilmelding af dit/jeres arrangement ved at trykke på denne knap

Ansvarlig for Veteranportalen modtager, når du har tilmeldt dit/jeres arrangement, en mail, og vil efterfølgende offentliggøre dit arrangement så hurtigt som muligt. Normalt indenfor et døgn.

Ansvarlig skal ikke godkende dit/jeres arrangements indhold, men udelukkende formalia, således at arrangementet er søgbart. Danmarks Veteraner/Veteranstøtten er ikke ansvarlig for arrangementers indhold.

Hvem står for Veteranportalen?

Veteranportalen er etableret af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten. Webmaster for Danmarks Veteraner og Veteranstøtten er den daglige ansvarlige. Du kan kontakte den daglige ansvarlige på mailadressen webmaster@veteranstotten.dk

Folder om Veteranportalen kan læses herunder
Folder

Print FOLDER ud på A4 papir på begge sider, fold den og læg den frem til interesserede veteraner, pårørende m.fl.