Såret soldat – Før, under og efter

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 05/10/2020
19:00 - 21:00

Lokation
Skive Bibliotek

Kategori


Arrangør: Skive Kommune

Arrangementet er gratis. Men af hensyn til COVID-19 restriktioner skal “køb” af billet/tilmelding foregå via:
billetto.dk/e/saret-soldat-for-under-og-efter-billetter-478641

Jacob Panton-Kristiansen skriver om sig selv:

Mit navn er Jacob Panton-Kristiansen. Jeg er familiefar, gift med Charlotte, har 3 børn, og er bosat i Vallø.

Jeg er uddannet landmand fra Høng landbrugsskole, men har været ansat i forsvaret siden 2001. Jeg har 5 udsendelser bag mig. Kosovo, Irak og 3 gange i Afghanistan. Jeg er oversergent med diverse fortjenstmedaljer.

”Såret Soldat – Før, under og efter” er min historie om at være soldat og om at blive såret under min udsendelse til Afghanistan i 2012. Under første hændelse blev jeg skudt i højre skulder af en snigskytte.  Efter en tur på felthospitalet var jeg tilbage i felten igen. Kun få uger senere blev jeg skudt 4 gange, ramt af granatsplinter, strejfet af kugler 11 gange, blødte ud og blev genoplivet. Under foredraget vil jeg fortælle om hændelserne, taktikken og tankerne jeg havde i øjeblikket.

Jeg vil herefter komme ind på livet efter jeg kom til skade og den lange proces i at finde mig selv igen.  Herunder vil jeg tale om foreningen Veteranskytterne som jeg stiftede. En forening, som hjælper veteraner videre i livet. Jeg vil også komme ind på min politiske involvering, som er blevet min nye slagmark.