Gennemførelse af Veteranstøttens familieophold

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 06/03/2021 - 03/04/2021
0:00

Lokation
Ukendt

Kategori


Arrangør: Veteranstøtten

Veteranstøtten har taget initiativ til at give veteraner med særlige behov et tilbud om en uges ophold i et sommerhus i Danmarks med det formål at styrke samværet mellem veteranen og dennes ægtefælle/parter og hjemmeboende børn eller mellem veteranen som enlig forældre og dennes hjemmeboende/samværsberettigede børn.

Tilbuddet er altså rettet mod veteraner med særlige behov som del af en familie eller som enlig forsørger. Hjemmeboende børn under 18 år kan deltage.

Socialudvalget under Veteranstøtten står som arrangør, og man har fundet to sommerhuse beliggende henholdsvis på Rømø og ved Jægerspris. De to sommerhuse kan ses på Sol & Strand med referencenr. 29-2535 og 94-2007.

Der påregnes at kunne deltage op til 8 familier, som opdeles i 4 x en uge i hvert sommerhus. Hvert ophold løber fra lørdag til lørdag indenfor perioden 6. marts – 3. april 2021. Socialudvalget under Veteranstøtten vil efter en samtale med udvalgte ansøgere udpege de, som kommer i betragtning til lån af et sommerhus. Ansøgere, der ikke kommer i betragtning, vil umiddelbart herefter modtage besked herom.

Veteranstøtten afholder udgiften til leje af sommerhuset, herunder forbrug af el og vand samt slutrengøring. Lejeren afholder selv udgifter til husholdning, forplejning, underholdning m.v. samt transport til og fra sommerhuset og under opholdet. Lejeren hæfter selv for eventuelle skader på inventar og hus.

Tilmelding er afsluttet